- Der har været en enorm efterspørgsel efter vores produkter det seneste år. Det er gået fuldstændig over det, jeg havde forventet.
Sådan siger Dan Becker Thielsen, som i starten af 2023 overtog B.P. Trailer fra Jørgen og Jens Erik Platz.
Det er især et af hans nye tiltag – forhandlingen af de tyske Kiesling kølekasser – som har givet mange ordrer, og selv om den tyske producent har været ramt af forsinkelser, og kunderne har måtte finde sig i lange leveringstider, synes Dan, at det er gået godt.