23948sdkhjf

Transportgiganter i markant samarbejde: Rykker tættere på en fremtid uden diesel

Elektriske lastbiler og intelligente dæk skal reducere CO₂ og fremtidssikre logistikken

Logistikvirksomheden DFDS og dækproducenten Continental opruster samarbejdet om grøn omstilling. 

Målet er at accelerere udbredelsen af emissionsfri transport gennem elektrificering og digitale løsninger, som optimerer både bæredygtighed og driftsøkonomi.

– Vi ønsker at fremme overgangen til mere bæredygtig vejtransport og vise, at nulemissionstransport allerede er en realistisk løsning i dag. Udvidelsen af vores el-lastbilflåde hjælper flere virksomheder med at nedbringe CO₂ i deres forsyningskæder og viser vores ønske om at gå foran i denne udvikling, udtaler Niklas Andersson, Executive Vice President og leder af logistik hos DFDS i en pressemeddelelse.

DFDS har i de seneste år erstattet dele af sin dieselflåde med eldrevne lastbiler. 

Samtidig benytter selskabet Continentals digitale dækovervågningssystem ContiConnect, som giver fuldt overblik over dæktryk, temperatur og kilometertal. 

Systemet bidrager til effektiv drift, færre punkteringer og bedre rækkevidde.

– Flere og flere af vores kunder ønsker, at vi kører med elektriske køretøjer for dem for at forbedre deres miljømæssige fodaftryk. Den digitale dækovervågning bidrager til en effektiv og mere bæredygtig drift af vores køretøjer og har en positiv indvirkning på vores emissionsværdier, udtaler flådemanager Carl-Johan Ejserholm.

Ifølge DFDS er det især kravene fra EU’s taksonomi og kommende vejafgifter baseret på CO₂-udledning, der gør det nødvendigt at tænke i emissionsreduktion og dokumentation. 

Her spiller dækløsningerne en central rolle, fordi korrekt dæktryk og vedligeholdelse både sparer energi og forlænger dæklevetiden.

DFDS arbejder mod at gøre 25 pct. af lastbilflåden elektrisk inden 2030 og sigter efter klimaneutralitet i 2050. Continental deler ambitionen og har med strategien "Vision 2030" sat mål om klimaneutral dækproduktion inden 2040.

– Sammen fokuserer vi på bæredygtighed og arbejder på at holde omkostningerne så lave som muligt for alle involverede. Bæredygtighed og omkostningseffektivitet tiltrækker stigende interesse på markedet, udtaler Georg Nielsen, administrerende direktør hos Continental Dæk Danmark A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079