Øresundsbroen har sat ny rekord for døgntrafikken. Lørdag 25. juli passerede 37.669 køretøjer broen, hvilket er den højeste døgntrafik, der er registreret under normale forhold.
Samtidig blev der sat rekord for både uge- og weekendtrafikken. I perioden 20.-26. juli blev der registreret i alt 236.765 passager. Det oplyser Øresundsbroen i en pressemeddelelse.
AnnonceIfølge administrerende direktør Linus Eriksson skyldes udviklingen, at stadig flere benytter broen til både ferieoplevelser og rejser via Københavns Lufthavn.
AnnonceDen stigende trafik bygger videre på udviklingen fra 2025, hvor næsten otte millioner køretøjer passerede Øresundsbroen. Her oplyste man broforbindelsens side, at væksten blandt andet skyldtes flere pendlere samt stigende fritids- og lastbiltrafik over Øresund.
AnnonceØresundsbroen oplyser, at der 18. juli blev registreret over 41.000 køretøjer, men den dag var vejtrafikken påvirket af planlagt vedligeholdelse på jernbanen, hvor togtrafikken var indstillet. Derfor regnes rekorden fra 25. juli som den gældende.
Annonce Annonce