DEKRA Danmark og DTL har indgået et strategisk samarbejde på uddannelses- og synsområdet. Aftalen skal bringe de to organisationer tættere sammen om aktuelle udfordringer i transporterhvervet.
Det skriver DEKRA Danmark i en pressemeddelelse.
Som en del af samarbejdet får DTL’s medlemmer adgang til DEKRAs kompetencer inden for uddannelse, rekruttering af chauffører, trafiksikkerhed, sikkerhedsrådgivning og syn. Parterne vil desuden arbejde sammen om at udvikle tilbuddene på uddannelses- og synsområdet med udgangspunkt i transportbranchens behov.