Der er igen blevet leget professionel stoleleg rundt omkring i den danske transportbranche den forgangne uge.
Denne gang er der blandt andet nye navne på direktørposterne hos to af branchens store aktører, DSV og Leman, mens der også er sket ændringer i toppen af DB Cargo Scandinavia.
Samtidig har sidste uges opkøb af speditionsvirksomheden IDS Spedition sat sit præg på ugens registreringer. Her er folk med tilknytning til den nye ejer, Blue Logistics Group, rykket ind i bestyrelsen.