En 48-årig chauffør er ved Vestre Landsret blevet kendt skyldig i uagtsomt manddrab efter en lastbilulykke 15. juli sidste år, hvor den 18-årige chaufførlærling Lucas Moeskjær Henriksen omkom.
Det skriver TV MIDTVEST.
Dermed ændrer landsretten afgørelsen fra Retten i Esbjerg, som i januar frifandt chaufføren. Fem dommere stemte for at kende ham skyldig, mens én dommer stemte for frifindelse. Chaufføren er blevet idømt 20 dagbøder på hver 400 kroner og har fået en betinget frakendelse af kørekortet.