23948sdkhjf

ProTruck overtager norsk Hyster-importør

Det danske gaffeltruckfirma ProTruck A/S har overtaget 67 procent af aktiekapitalen i Avitruck AS, som er norsk generalimportør og forhandler af Hyster gaffeltruck og services i Norge.
Aftalen er indgået med to af Avitecs ejere, Tore og Marius Jacobsen, hvis aktier ProTruck har overtaget. Direktør og daglig leder i selskabet, Torben Nielsen, vil fortsat eje 33 procent af Avitec og fortsætter som både direktør og aktionær i selskabet.

Avitec er en virksomhed inden for entreprenørmaskiner. Virksomheden blev etableret i 2011 i Drammen blandt andet med import- og forhandleragenturet for Hyster gaffeltrucks og services i Norge. Selskabet sælger og servicerer Hyster gaffeltrucks og andet løftemateriel med eget personale i nærområdet.

Virksomheden havde en meget stærk udvikling med salg af Hyster-produkter i 2011 og 2012. I 2013 oplevede virksomheden en opbremsning i aktiviteter og driftsresultatet, hvilket førte til en ny og revideret strategi.

ProTruck er som følge af en ny strategiplan aktionær i Avitruck, hvor idegrundlaget nu skal redesignes, og hvor der etableres nye shared-services mellem de to selskaber. Dette vil sikre en stærk og sund platform at videreudvikle Hysters stærke position på det norske marked på.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109