23948sdkhjf

Flere lastbiler tager færgen mellem Helsingør og Helsingborg

Et stigende antal lastbiler kører ombord på Scandlines nyrenoverede færger mellem Danmark og Sverige
Flere lastbiler tager vandvejen mellem Danmark og Sverige.

I maj måned lod næsten 33.000 lastbiler sig således transportere med Scandlines færger mellem Helsingør og Helsingborg. Og det er en stigning i forhold til sidste år, fortæller route director Henrik Rørbæk til Transportmagasinet.dk.

- I forbindelse med den ombygning som vi afsluttede i april, besluttede vi at opgradere områderne for chaufførerne. Så vi tilbyder en helt anderledes aktiv pause i dag end vi gjorde i vores tidligere koncepter. Vi har nogle lyse og venlige pausefaciliteter på samtlige fire færger, fortæller han.

Nu har vi effektiv kvartersdrift kombineret med, at der er 50 km kortere til kontinentet uanset om man kører den ene eller anden vej. Det ser vi som nogle store styrker i vores position på markedet.

Et led i transportkæden

Hos Scandlines ser man lastbilerne som en meget vigtig del af forretningen.

- Det er også derfor, vi har så stor fokus på at løfte den service, vi giver til både chaufførerne og til chaufførernes arbejdsgivere, siger Henrik Rørbæk til Transportmagasinet.dk.

- Markedet er en smule trægt i øjeblikket. Det er en udslag af, at der ikke er så meget gods at transportere i dag, som der var for en 12 – 14 måneder siden.

Vi er et led i transportkæden. Og selv i en periode hvor der er knap så meget gods som tidligere, så er det utrolig vigtigt, at vi leverer en effektiv service med en regelmæssighed, sådan så det gods der er at transportere kommer hurtigt over sundet. Det er vores primære mål, siger Henrik Rørbæk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078