23948sdkhjf

J. Hvidtved Larsen fylder 100 år

Slamsugerproducenten kan fejre 100 års jubilæum den 1. maj.
Det lille smedeværksted i Silkeborgs gågade er vokset til en international leverandør af slamsugere. Virksomheden er i dag verdenskendt og er for længst flyttet ud til Silkeborgs nordlige industrikvarter.

Hvidtved Larsen producerer mere end 100 slamsugere årligt og har over 200 ansatte, som dagligt servicerer kunder i Danmark, England, Norge, Sverige, Rusland, Australien og USA, hvor virksomheden er repræsenteret med egne selskaber. Derudover eksporterer virksomheden til en række mindre eksportmarkeder.

Uundværlige maskiner
- De fleste bemærker slet ikke slamsugerne i bybilledet, men de er en uundværlig del af det moderne samfund. De holder vores byer rene og kloakkerne funktionsdygtige, fortæller adm. direktør Brian Stage fra J. Hvidtved Larsen.

- Her hos os synes vi, at slamsugere er både spændende og fascinerende. Det er komplekse maskiner, som er bygget af specialiserede håndværkere.

Alt skilles ad
Det mest bemærkelsesværdige ved en slamsuger er omfanget af håndværk.

- Det starter med, at man køber en lastbil, som vi så skiller helt ad. Alle stumper bliver sandblæst og malet med noget helt ekstraordinært slidstærkt maling.

- Samtidig producerer vi alle komponenter til opbygningen fra bunden, inden de får samme tur. Til sidst skruer vi alle stumperne sammen til en slamsuger med tank, pumper, slanger og styringer.

”Ole Opfinder” virksomhed
Det hele begyndte i 1915. J. Hvidtved Larsen har sine rødder i byens gågade Vestergade, hvor Jakob Hvidtved startede sit lille smedeværksted.
Jakobs to sønner fik hver en uddannelse i firmaet, inden de tog ud for at arbejde hos andre arbejdsgivere. Da de kom tilbage til det fædrene firma, havde de et stort netværk - og ordrerne kom ikke længere kun fra lokalområdet.

Nu var firmaet blevet landsdækkende som underleverandør til større industrianlæg. Opgaverne var meget alsidige - fra broklapper og kraner til tagkonstruktioner… endda blev der udviklet maskiner til banderolering af pengesedler!

Den første slamsuger
Midt i 1950’erne fik virksomheden sin første bestilling på en slamsuger. Køster, en dynamisk vognmand fra Hillerød, bestilte en slamsuger. Den skulle både kunne spule og suge.

Hos Hvidtved kender man ikke til ordet ”nej.” Det gjorde man heller ikke dengang, så vognmanden skulle da have sin slamsuger. Det blev starten på et sandt eventyr. 40 år senere havde Hvidtved rundet slamsuger nummer 500.

På det tidspunkt var to ”nye” familiemedlemmer kommet til. Torben og Søren drev firmaet i fællesskab frem til 1995. Indtil 2008 holdt Søren Hvidtved Larsen familieskansen, men for at for at fremtidssikre firmaet kom investeringsselskabet Maj Invest til.

I dag har firmaet aktiemajoriteten med adm. direktør Brian Stage i front.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078