23948sdkhjf

Mange siger ikke fra over for uforsvarlig kørsel

Kun hver fjerde siger fra og forlanger at blive sat af, hvis de sidder i en bil med en fører, der kører uforsvarligt
De fleste kender nok situationen, hvor føreren kører på kanten af det forsvarlige – men de færreste passagerer sætter foden ned og siger fra over for den uforsvarlige kørsel. Det viser en undersøgelse om danskernes bil- og trafikvaner, som Codan har fået foretaget.

Ifølge undersøgelsen er det kun hver fjerde af de adspurgte, der vil kommentere på uforsvarlig kørsel og forlange at blive sat af, hvis føreren ikke ændrer kørestil. Lidt over hver tiende vil slet ikke sige noget, selvom de synes, at føreren af bilen kører uforsvarligt, mens de fleste (omkring hver tredje) dog vil kommentere på kørslen, men alligevel blive i bilen selvom føreren ikke ændrer kørsel.

- De mange kampagner gennem tiden har efterhånden gjort, at mange danskere siger fra over for spirituskørsel, men det tyder på, at det stadig er lidt et tabu at snakke om folks generelle køreevner og kørsel. Det kan være et problem for trafiksikkerheden på de danske veje, at mange danskere ikke gør noget, når de som passagerer oplever uforsvarlig kørsel som for eksempel alt for høj fart, siger skadedirektør Carsten Vraa-Jensen fra Codan.

Uforsvarlig kørsel kan være alt fra generel uopmærksomhed til direkte hasarderet kørsel. Og som passager er det vigtigt at sige fra i alle situationer, da den mindste uopmærksomhed kan være skyld i en alvorlig ulykke. Det gælder også, hvis føreren fx taler i håndholdt telefon eller skændes med børnene på bagsædet.

- Hvis man som passager oplever, at føreren er uopmærksom og har tankerne et andet sted end på vejen, så er det en god idé at flage det på en ordentlig måde. For eksempel ved at opfordre til, at I holder ind til siden og tager en pause eller en kop kaffe. På den måde kan du hjælpe føreren med at få ro på, siger Carsten Vraa-Jensen.

Resultater fra Codans undersøgelse:
• 24 procent vil som passager kommentere på uforsvarlig kørsel og forlange at blive sat af, hvis føreren ikke ændrer kørsel
• 35 procent vil som passager kommentere på uforsvarlig kørsel, men dog blive i bilen, selv om føreren ikke ændrer kørsel
• 12 procent vil som passager slet ikke sige noget, selvom føreren kører uforsvarligt
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157