23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Efter Kurt Beier-sagen: Transportfirmaer skal have uanmeldt besøg

Udvalg i Aabenraa Kommune vil bruge 100.000 kroner på årlige kontrolbesøg ved Padborg

Langt mere opsyn i weekenderne og uden for almindelig arbejdstid skal sikre, at udenlandske chauffører ikke igen bliver stuvet sammen under usle og uhygiejniske forhold i containere i Padborg.

Det foreslår Aabenraa Kommunes Vækstudvalg for Land og By, der har set på, hvordan kommunen kan forhindre en gentagelse af Kurt Beier-sagen, hvor det sidste år blev afsløret, at filippinske chauffører boede i slumlignende lejre på transportvirksomheden matrikel i Padborg.

Det skriver DR Syd.

Udvalget foreslår, at der sættes 100.000 kroner af til at lave 20 årlige uanmeldte kontrolbesøg hos virksomheder i Padborg uden for almindelig arbejdstid. En indsats, der ifølge Philip Tietje er givet godt ud.

- For det første er det en myndighedsopgave, og for det andet har vi ikke interesse i, at vores erhvervsområde i Padborg får et dårligt image, fordi nogle virksomheder ikke kan opføre sig ordentlig, siger han til DR Syd.

Ifølge DTL var sagen om de filippinske Kurt Beier-chauffører ikke en enlig svale. Derfor er initiativet fra Aabenraa Kommune en nødvendighed, mener administrerende direktør, Erik Østergaard.

- Der er speditions- og vognmandsvirksomheder i Danmark, der forsøger at omgå danske løn- og arbejdsregler ved at benytte sig af udenlandske biler, siger han til DR Syd.

Kurt Beier-sagen Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web01