23948sdkhjf

Se listen: Svindelen holder i kø på de danske landeveje

Der har været rigtig travlt på landets tungvognscentre den seneste måned

De danske landeveje skorter ikke på eksempler på kreativ omgang med regelbogen. Det fremgår tydeligt af en gennemgang af den seneste måneds historier her på Transportmagasinet.dk.

Senest har vi kunnet fortælle om tre medarbejdere hos H.P. Therkelsen, der er dømt for forfalskede fragtbreve, men det er kun en dråbe i havet, når man ser på, hvad der har fyldt i spalterne på det seneste.

8. oktober To udenlandske lastbiler stoppes af Tungvognscenter Syd i Kolding. Kontrollen viste, at der var manipuleret med lastbilers AdBlue-systemer. De to vognmænd fik tilsammen bøder for 60.000 kr.

7. oktober En svensk chauffør bliver dømt ved Retten i Odense. Han havde fragtet både gods og passagerer i en minibus med påhængsvogn, uden at kunne fremvise tilladelse til nogen af delene. Det kom til at koste over 280.000 kr. i bøde.

4. oktober Tre mænd dømmes for at smugle flere tons hash i lastbiler. De 2730 kilo hash fremgik næppe af transporternes fragtbreve.

26. september To udenlandske vognmænd får bøder for AdBlue-manipulation. En litauisk vognmand fik en bøde på 22.500 kr, og en hviderussisk fik en bøde på 80.000 kr.

25. september En dansk vognmand får fængselsstraf for fusk med førerkort. Han fik 70 dages hæfte for at have medvirket til, at en af hans chauffører kørte på en anden persons førerkort. Dommen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.

25. september En udenlandsk vognmand har rod i cabotagepapirerne. Det udløser en bøde på 15.000 kr.

17. september Politiet gennemfører en landsdækkende tungvognskontrol. Kontrollen omfattede 209 kørtetøjer og gav en hel perlerække af sager, som er alt for omfattende at opsummere her.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079