23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Endelig: Nu har politiet afsluttet efterforskning mod Kurt Beier-firma

Skal transportfirmaet Kurt Beier Transport A/S for retten tiltalt for menneskehandel eller ej? Det skal anklagemyndigheden nu tage stilling til på baggrund af politiets efterforskning.

Det skriver Fagbladet 3F.

Syd- og Sønderjyllands Politi har efter mere end et års efterforskning på mistanke om menneskehandel til tvangsarbejde afleveret sit materiale til den statslige anklagemyndighed, der nu vil vurdere, om der skal rejses tiltale for menneskehandel.

- Vi ved ikke, hvornår anklagemyndigheden træffer en afgørelse. Det er en omfattende og kompliceret sag. Politiet har ikke yderligere kommentarer, da sagen stadig verserer, siger Helle Lundberg, Kommunikationsenheden, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Sagen tog sin begyndelse, da Fagbladet 3F 29. oktober 2018 afslørede, at der på skift boede op til 200 filippinske og srilankanske lastbilchauffører i Kurt Beier Transport A/S’ lejr ved Padborg nær grænsen til Tyskland. Mange boede i uhumske containere eller i uopvarmede lastbilanhængere med plastpresenninger over.

Dagen efter afsløringen rykkede Syd- og Sønderjyllands Politi ud og ransagede lejren. Efterfølgende afgav de 26 udenlandske chauffører, der var til stede i lejren på tidspunktet for ransagningen, forklaring til politiet.

Center Mod Menneskehandel konkluderede godt en uge efter afsløringen af slumlejren, at 26 lastbilchauffører var ofre for menneskehandel til tvangsarbejde. Det gør sagen til Danmarks hidtil største sag om menneskehandel til tvangsarbejde.

Center mod Menneskehandel arbejder ud fra FN’s definitioner af menneskehandel. Politiet efterforsker derimod menneskehandel ud fra den danske straffelov, som forbyder menneskehandel. En bagmand kan ifølge straffeloven idømmes op til maksimalt 10 års fængsel.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra direktør i Kurt Beier Transport A/S, Karsten Beier.

Kilde: Fagbladet 3F

Kurt Beier-sagen Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03