23948sdkhjf

Derfor er det en god idé med videokamera i lastbilen

Videoklip kan både dokumentere hændelsesforløbet ved uheld og gøre chaufføren opmærksom dårlige vaner.

Flere og flere vognmænd får installeret kamera i lastbilen - vel at mærke kamera, som videofilmer, hvad der sker på vejen foran bilen.

Den teknologi er IT- og flådestyringsudvikleren Webfleet Solutions med i. Virksomheden har udviklet systemer, som via videoklip både kan dokumentere hændelsesforløbet ved uhensigtsmæssige hændelser og være med til at coache chaufføren til at få has på dårlige vaner.

- I princippet er det bare et kamera, der filmer ud af forruden, fortæller Bjarke Nyby, der er regional marketing manager for Webfleet Solutions.

- Systemet "uploader" filmen og sammenholder klippet med informationer om køretøjets hastighed, beskaffenhed og chaufførens kørselsstil. På den måde har man mulighed for at dokumentere, at det uheld, man er impliceret, ikke var chaufførens skyld.

- Systemet kan også bruges til at påvise en uhensigtsmæssig kørselsadfærd. Hvis en chauffør har mange hårde opbremsninger eller kører meget hurtigt i et sving, vil systemet registrere det. Og så vil man kunne snakke med sin chauffør om det bagefter.

Gemmer kun det usædvanlige

- Kameraet filmer hele tiden, men den gemmer kun de situationer, hvor der sker noget usædvanligt, forklarer Bjarke Lyby.

- Den gemmer optagelserne 20 sekunder før og 20 sekunder efter hændelsen. Og så får man et tydelige billede af, hvorfor chaufføren pludselig accelerer eller bremser.

- De fleste professionelle chauffører kører aldeles udmærket. Når der sker uhensigtsmæssigt, er der ofte en rigtig god forklaring på det. Sådanne ting kan være svære at dokumentere, medmindre man har et videoklip som "vidne".

- Antallet af skader, hvor chaufføren må påtage sig skylden, falder drastisk, når man kan dokumentere, hvad der egentlig er sket.

"Filmer" i kabinen

Der er også mulighed for at få kameraet til at registrere, hvad der foregår i kabinen. Det filmer ikke, men kameraet opfanger de bevægelser, der er forbundet med for eksempel at tale i mobiltelefon, at ryge eller at drikke en kop kaffe, og disse informationer bliver sendt til virksomheden.

- Det er kunstig intelligens, der genkender chaufførens bevægelser, uden at der bliver vist ikke et billede af chaufføren.

- Forskellige statistikker viser, at over 18 procent af chauffører i lastbiler foretager distraherende handlinger, når de kører. For varebilschaufførerne er det omkring 8 procent.

Chaufførens ansvar

- I Danmark har det hidtil været chaufføren, der har det fulde ansvar for, hvordan bilen bliver kørt; men i andre lande er virksomheden, der har ansvaret for, at bilen bliver kørt ordentlige af chaufføren, siger Bjarne Nyby.

- Herhjemme er vi med den nye lov om vanvidskørsel også ved at komme ind på det spor. Hvis en chauffør bliver dømt for vanvidskørsel, kan det føre til, at vognmandens bil bliver konfiskeret.

Transportmagasinet: Hvordan fungerer det? Kan man få sådan en Webfleet Video-løsning hos jer uden at bruge jeres flådestyringssystem?

- Jo, man kan sagtens købe kamera-løsningen alene; men man får mest værdi for sine penge, hvis man også har noget flådestyring med ind over. Det er der, hvor man har størst værdiskabelse.

Den store fordel

- Den helt store fordel er, at man får meddelelserne om hændelserne i flådestyringssystemet. Man skal ikke skifte skærmbillede for at se det hele. Beskeden om, at der er sket en uhensigtsmæssig hændelse, ser man samme sted, som der man får at vide, at der snart skal tankes brændstof.

Der er en rød knap, der lyser, og så kan man hurtigt se, om det er noget, man skal forholde dig til.

Irritation afløses af glæde

Transportmagasinet: Er chaufførerne ikke modstandere af dette system?

- Den første reaktion fra chaufførerne, når systemet er installeret, er irritation over den øgede kontrol; men efter en periode bliver de glade for systemet. Chauffører, der bruger systemet, vil oftere blive frikendt end kendt skyldige i forskellige trafikale forseelser. De kan nemlig dokumentere, at det ikke er deres fejl.

- Det er utrolig nemt at dokumentere over for myndighederne, hvis der har været nogle episoder, og man er uskyldig. Mange ting behøver man ikke diskutere, fordi man på videoen kan se, hvad der egentlig er sket.

God til coaching

Systemet kan også bruges på de områder, hvor man skal forbedre sig. Man får den coaching, der skal til, før der er noget der går galt.

Men selvfølgelig er der også er coaching-element i det, hvor man har mulighed for at man kan sige til chaufføren at det kunne være rigtig godt, hvis man ændrer denne her kørselsstil.

Bagud vendt kamera

- Det er også muligt at bruge systemet med bagud vendt kamera, fortæller Bjarke Nyby.

- I på- og aflæsningsfasen kan der opstå uheld eller uhensigtsmæssige arbejdsgange. Man kan for eksempel få kameraet til at optage, når man bakker til en rampe. Vi kan også installere et 360 grader kamera, så man kan se hele vejen rundt om lastbilen.

Udbredt i flere lande

- Vi har i Danmark allerede fire-fem brugere af systemet, men vi forventer en helt klart, at der kommer flere.

Videooptagelser har vundet udbredelser i flere lande. Vi er ikke i tvivl om, at det også vil vinde frem her i Norden. Det er bare et spørgsmål om hvornår. Normalt er danskerne med helt fremme, når det handler om telematik; men i denne her sammenhæng er andre markeder langt foran. Men det er 100 pct sikkert at det også kommer herhjemme, slutter Bjarke Nyby.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141