23948sdkhjf

Rekordstor transportmesse slog dørene op til forår

Transport 2017 åbnede torsdag i Herning med rekordmange udstillere og kåringen af Årets Varebil

Torsdag morgen slog Transport 2017 dørene op til den 14. udgave af den populære messe for alle med rødder i transportbranchen. Det skriver Messecenter Herning i en pressemeddelelse.

325 udstillere stod klar i hallerne i MCH Messecenter Herning. Til og med lørdag byder messen på alt fra lastbiler, busser og varebiler til it, uddannelse og finansiering - det hele skræddersyet til transportbranchen.

Besøgende kan opleve messens hjulbesatte stjerner på tætteste hold, når aktivitetsprogrammet blandt andet byder på både udstillinger og konkurrencer som Årets Opbygning, nyheden Show Truck Award, Veteranbiludstilling med Convoy Buddy og verdens hurtigste lastbil - Volvos The Iron Knight.

Ministerbesøg på transportmessen
I forbindelse med åbningen af Transport 2017 holdt både administrerende direktør i MCH A/S, Georg Sørensen, og transport-, bygnings- og boligminister, Ole Birk Olesen, taler.

- Jeg ser Transport 2017 som en god mulighed for at få mere at vide om den tekniske udvikling, som har betydning for jeres branche. Især ser jeg frem til at se eksempler på, hvad der sker inden for forskellige typer af automatisering, og hvor langt vi er nået med elektrificering af køretøjerne, samt hvordan de arbejder med digitalisering. Jeg glæder mig derfor til at komme rundt på standene i løbet af formiddagen for at se mere af det, sagde Ole Birk Olesen før han erklærede Transport 2017 for åben.

Årets Varebil blev et sæt trillinger
Umiddelbart efter den officielle åbning af Transport 2017 kårede direktør for De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen, Årets Varebil 2017. Her blev det trillingerne Toyota Proace, Citroën Jumpy og Peugeot Expert, som vandt titlen foran konkurrenterne VW Crafter, Ford Transit Custom 2.0 Aut., Nissan Navara og Kia Niro Hybrid.

Juryen bag kåringen, Motorjournalisternes Klub Danmark, vedtog, at trillingerne stillede op som én bil i kåringen, fordi de bygges på samme samlebånd på PSA Peugeot Citroëns fabrik i Nordfrankrig.

Alle de nominerede til Årets Varebil 2017 kan opleves på Transport 2017 fra 23.-25. marts. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085