23948sdkhjf

Nye drivlinjer sikrer top-effektivitet i ny DAF

Robust og elegant design kendetegner den nye DAF LF, der samtidig er en drøm for enhver opbygger

DAF introducerer en lang række innovationer til LF modellen, som skal styrke dens førerposition i 7,5-19 ton segmentet. Blandt andet byder producenten på en ny 3,8 liter Paccar motor samt muligheden for at vælge hurtigere drivlinjer og dermed opnå bedre brændstofeffektivitet.

DAF introducerer denne nye motor specifikt i "LF City" modellen, der er beregnet til let distributionskørsel i byområder, hvor en motor med en slagvolumen på lige under 4,0 liter er det optimale valg.

Samtidig er det udvendige og indvendige design blevet strømlinet med de nye DAF CF og XF modeller.

Bilen indeholder førsteklasses Paccar PX-5 og PX-7 motorer, nye bagakseludvekslinger for maksimal effektivitet og et udvalg af manuelle og automatiske 5-, 6-, 9- og 12-trins gearkasser, samt en række fuldautomatiske gearkasser.

En sand drøm for opbyggere
I tråd med DAF Transport Efficiency filosofien introducerer DAF også en række innovationer, der gør LF modellen endnu mere opbygningsvenlig. Disse innovationer omfatter de nye BAM-moduler, som gør det nemt at montere opbygninger og udstyr. Derudover fås der nu specifikke forberedelser til montering af en kasseopbygning med læsselift, en tankopbygning med underramme eller et tiplad.

I DAF sortimentet er der nu endnu flere akselafstande og bageste overhæng at vælge imellem. Kombinationen af for eksempel en længere akselafstand og et kortere overhæng gør det let at montere en renovationsopbygning.

Nyt udvendigt design: Robust og elegant
Den nye LF models robuste og elegante udvendige design byder på mange af de samme elementer, som har givet de nye CF og XF modeller et helt nyt look. Man lægger især mærke til de flotte kromlister på kølergitteret og det nye logopanel med DAF skrevet med stilfulde krombogstaver.

En anden tilføjelse til den nye LF er den ekstra rude nederst i højre dør, hvilket kan bestilles som ekstraudstyr. Denne rude optimer udsynet i passagersiden under kørsel i byområder. Takket være den nye rude nederst i døren kan chaufføren nemt se cyklister og fodgængere på siden af førerhuset.

Interiøret i den nye LF byder på varme farver, der fremhæver kvaliteten i kabinen – en kabine, der er skabt til at få enhver chauffør til at føle sig hjemme.

Chaufførinformationspanelet (DIP) er også blevet redesignet i den nye LF. Ændret grafik gør meddelelserne på displayet lettere at læse, og der er brugt en moderne skrifttype til instrumenterne, som giver dem et frisk look.

DAF LF (med en totalvægt fra 8 ton og med luftaffjedring på bagakslen) leveres som standard med AEBS, FCW (system til advarsel om kollision forfra), ACC (justerbar fartpilot) og LDWS (system til advarsel ved vognbaneskift).

De mange nye funktioner og innovationer styrker DAF LF modellens position på distributionslastbilsmarkedet. Med optimeringen af drivlinjen følger forbedringer af chassiset, hvilket  sikrer plads til nyeste elektronik og klasseførende sikkerhedsfunktioner.

Læs mere om: DAF
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079