23948sdkhjf

Miljø-deklaration på lastbiler

Lastbiler skal varedeklareres for brændstofforbrug og CO2-udslip fra årsskiftet.

Fra den 1. januar 2019 indfører EU et lovkrav om, at alle nye lastbiler skal deklareres for brændstofforbrug og CO2-emissioner.

Hermed bliver det lettere for vognmænd at sammenligne brændstofforbrug og miljøpåvirkning for forskellige mærker og modeller. Deklarationerne vil også gøre det lettere for transportkøbere at kontrollere og sammenligne CO2-udslip fra forskellige transportfirmaers køretøjer.

Volvo Trucks indfører allerede nu miljø-deklarationer for deres lastbiler.

- Vi ser ingen grund til at vente, siger Lars Mårtensson, der er miljø- og innovationsdirektør hos Volvo Trucks.

- Vi vil gerne give vores kunder mulighed for at bruge disse deklarationer nu. Derfor kan man bede sin Volvo-forhandler om en deklaration, der viser køretøjets brændstofforbrug og CO2-emissioner. Deklarationerne er baseret på lastvognens unikke specifikationer og standardiserede kørselscyklusser for forskellige applikationer.

 Et supplement

Deklarationerne er et supplement til den viden og erfaring, som allerede i dag findes hos Volvo Trucks’ forhandlere, og som går under navnet Fuel Advice. Her har Volvo Trucks samlet alle de services, der kan hjælpe kunden til at minimere brændstofforbrug og miljøpåvirkning. Fuel Advice omfatter også personlige brændstofrådgivere, som løbende vurderer og overvåger de enkelte chaufførers kørselsmønstre.

Ved hjælp af forskellige analyseværktøjer er det muligt at identificere områder, der kan give langsigtede brændstofbesparelser.

Flere love på vej

Januar 2019 – EU-lov træder i kraft om deklarationer for lastbilers brændstofforbrug og CO2-udslip.

2020 – EU introducerer lov om overvågning og rapportering af brændstofforbrug og CO2-emissioner på lastbiler.

I 2025 bliver der i EU indført grænser for, hvor meget CO2, en lastbil må udlede.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078