23948sdkhjf

Som justitsminister vil Barfoed have cabotageregler håndhævet

Lovord fra branchen om den tidligere transportminister
Cabotage, køre/hviletid, trafiksikkerhed og færdselsregler. Lars Barfoed fastholder tilknytningen til transporten som justitsminister.

Han afstår fra egentlige programerklæringer om eksempelvis cabotagekontrol, men transporterhvervet har fået en lydhør justitsminister.

- Jeg lytter meget til de vognmænd, der siger, at der ikke er kontrol nok. Når man laver regler, skal de overholdes. Jeg vil være meget opmærksom på, at der er en tilstrækkelig håndhævelse, siger han.

Hans korte regeringstid i Transportministeriet sætter lange spor med et bredt og investeringstungt trafikforlig, der rækker fra DF til SF, og som intet mindre vil ændre danmarkskortet, når han selv skal sige det.

DI Transports direktør Michael Svane, begræder, at Lars Barfoed forlader Transportministeriet. På den anden side glæder han sig over, at transportbranchen får en justitsminister, der er bekendt med området.

- Perspektiv, momentum og høj politisk profil på området. Lars Barfoed evnede at fastholde det strategiske perspektiv i transportpolitikken og gjorde dermed en ende på sognerådspolitikken, siger Michael Svane.

DTL’s direktør Erik Østergaard takker Lars Barfoed for et godt samarbejde, som vil fortsætte på den ny post.

- Han var en ’fighter’ for transporten og fik desuden vedtaget nogle af Danmarkshistoriens største infrastrukturinvesteringer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078