23948sdkhjf

Politiet forsinker nye chauffører

Politiet er en flaskehals. Mangel på prøvesagkyndige spolerer transportbranchens forsøg på at få nye chauffører

En privatisering af køreprøver kan være vejen ud af de lange ventetider, som står i vejen for hurtig ansættelse af nye erhvervschauffører.

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, foreslår om flytning af køreprøver fra politiet til private køreprøvesagkyndige. Forbilledet er privatiseringen af bilsyn.

Viggo Petersens Eftf. i Tåstrup, som er en del af Danske Fragtmænd, er et eksempel på et vognmandsfirma, der kæmper med lange ventetider til teoretiske og praktiske køreprøver, fordi politiet mangler ressourcer.

- Der er ikke prøver nok til alle uanset om det er forvogns- eller hængerkørekort. Mange venter 6-8-12 uger på at få køreprøven efter et kursus, siger direktør Peter Flensted, Viggo Petersens Eftf. Han er tillige direktør for vikarbureauet Flyers ApS.

Erhvervschauffører står i kø, hvad enten det er til opkvalificering af deres gældende kørekort eller nye, som er på vej ind i branchen, fastslår han.

Ekstra køretimer
For ledige betyder det, at de står så meget længere som arbejdsløs, selv om de har et chaufførjob på hånden. Man risikerer tillige, at de falder fra i ventetiden, fordi de tvinges ud i et andet midlertidigt job, da de er på dagpenge og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Dernæst koster det flere kørelærertimer for at holde færdighederne ved lige i ventetiden.

En gruppe vognmænd har opgivet samarbejdet med Roskilde Kommune om at uddanne flygtninge til erhvervschauffører. Politiet kunne nemlig ikke give tilsagn om, at de kom til køreprøve nogenlunde samtidig, selv flygtningene fulgte kurserne sammen.

- Det ville da have haft en samfundsmæssig effekt, at man kunne skaffe job til dem, siger Peter Flensted.

Han beskriver situationen med en sammenligning med folkeskolens afslutningsprøve, hvis kun 60 procent kunne gå til eksamen på grund af mangel på censorer, mens resten måtte vente med at gå op til prøver i løbet af det næste år.

Peter Flensted vil egentlig ikke forholde sig til, om det er en god idé at privatisere køreprøver. Han ønsker blot de lange ventetider afskaffet.

- Erhvervet mangler arbejdskraft. Vi mangler prøver, og vi får ikke prøverne. Politiet har bevist, at de ikke kan løse det. Så må man finde ud af, hvem der kan løse det, slutter Peter Flensted.

Appel fra borgmestre
Borgmestrene i Høje Tåstrup og Roskilde, Michael Ziegler (K) og Joy Jensen (S), appellerer til justitsminister Søren Pape Poulsen (K) om en hurtig løsning på ventetid på teori- og køreprøver.

Deres chaufførprojekter stagnerer, fordi man ikke kan reservere til teori- og køreprøver på forhånd, selv om der er stigende mangel på arbejdskraft i den danske transportbranche, konstaterer de to borgmestre.

Høje Tåstrup har 25 uddannelses- og praktikpladser hos vikarbureauet Flyers ApS. Målgruppen er kontanthjælpsmodtagere, som skal sluses ind i transportbranchen.

Roskilde kører et projekt med nye flygtninge, som uddannes til lastvognschauffører. Målet er uddannelse af cirka 200 chauffører de næste to-tre år.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Chauffør.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085