23948sdkhjf

Brintbiler på vej til Kolding

Kolding Kommune satser sammen med en række samarbejdspartner på den nye teknologi og indkøber brintbiler og etablerer brinttankstation
Kolding Kommune har valgt at indgå et partnerskab om brintbiler i kommunen. Det sker som et godt supplement til elbiler, dels fordi de har større rækkevidde end de fleste elbiler. Brintbiler kan køre mere end 500 km på én tankfuld brint. Og det kun tager 3-5 minutter at fylde tanken op, ligesom i en normal benzin- eller dieselbil.

- Vi ønsker at understøtte den grønne omstilling, og derfor indfører vi nu en brintbil i den daglige drift, og indgår et partnerskab, der sikrer, at der også etableres en brinttankstation, og at der i første omgang kommer 5 brintbiler på gaderne i Kolding, siger borgmester i Kolding Kommune, Jørn Pedersen.

Partnerskabet består ud over Kolding Kommune af BlueKolding, som også har købt en brintbil, Danish Hydrogen Fuel A/S, som etablerer brinttankstationen, og Hyundai, som også selv har to brintbiler og forhandler bilerne.

I modsætning til andre i branchen har Hyundai udelukkende fokuseret på brint-teknologi. Det foreløbige resultat er den brint-drevne Hyundai ix35, der kom på markedet sidste år, og som er den første serieproducerede brintbil nogensinde.

BlueKolding håndterer spildevand i Kolding Kommune, og er samtidig en virksomhed, der tænker i nye spændende miljø-, energi- og klimatiltag.

- Vi er en virksomhed med mange biler, som blandt andet skal fragte medarbejderne rundt for at servicere renseanlæg og pumpestationer og meget andet. Derfor er transport ét af de steder, hvor spildevandsvirksomheden er oplagt at tænke i nye løsninger, der kan skabe et bedre miljø – både nu og i fremtiden, siger bestyrelsesformand for BlueKolding, Knud Erik Langhoff om BlueKoldings motivation for at gå ind i det nye partnerskab.

Sideløbende med det øgede fokus på bæredygtige og fremtidssikrede transportløsninger, bliver der målrettet arbejdet på at udbygge infrastruktur af brintstationer herhjemme. Ud over den nye brinttankstation i Kolding, er der stationer i Holstebro, Vejle, Ålborg, Gladsaxe, Køge og København. Der planlægges der yderligere fire tankstationer i en række danske byer som skal sikre et landsdækkende netværk i løbet af 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078