23948sdkhjf

En fartkontrol får farten ned - men ikke længe

Når vi ser en fartkontrol, så sætter vi farten ned. Men det varer kun kort, så trykkes der på speederen igen.

Det har Midt- og Vestjyllands Politi nu fået dokumentation for. På en strækning mellem Horsens og Silkeborg satte de med seks kilometers afstand en fuldt synlig fotovogn en trefod, der var usynlig for bilisterne.

- Ved den synlige måling snuppede vi ingen i at køre for stærkt. Men ved den skjulte røg 43 i fælden, fortæller leder af færdselspolitiet i Midt- og Vestjyllands Politi Henrik Glintborg til DR Østjylland.

Politiet har et navn til fænomenet: Kængurukørsel. Men det er sjældent at den slags målinger bliver sat op.

- Det er sjældent, vi gør det. Det koster mange ressourcer, men vi ville lige teste, om bilisterne virkelig er kænguruer, der sætter fart op og ned, alt efter om de ved, at de bliver målt.

Det ærgrer Henrik Glintborg, at det forholder sig sådan.

- Det handler om trafiksikkerhed, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094