23948sdkhjf

Hovedstaden må se langt efter vejpenge

De sidste 10 års statslige penge til infrastruktur er i høj grad gået til Sjælland og Østjylland. Ser man på trængslen er Hovedstaden forsømt, mener Dansk Byggeri

Det er især Sjælland og Midtjylland, som løber af med pengene, når staten investerer i infrastruktur.

Det viser en opgørelsen fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, som Dansk Byggeri har regnet videre på.

De seneste 10 år er 27 pct. af de statslige anlægskroner gået til Region Sjælland, mens Regions Midtjylland får 22 pct. Omvendt har staten kun kanaliseret 10 pct. af pengene til Hovedstaden, 9 pct. til Syddanmark og 4 pct. til Nordjylland. 28 pct. af pengene er gået til landsdækkende projekter, viser opgørelsen.

Henrik Friis, branchedirektør i Dansk Infrastruktur mener, at set ud fra et trængselssynspunkt, så er især Hovedstaden blevet forsømt.

- Der hvor vi har den største samlede trængsel er i Hovedstaden. Her har man brugt 8,6 mia. kroner, men der er behov for et infrastrukturløft på omkring 38 mia. kroner, hvis man skal have udbygget vejinfrastrukturen - for eksempel med Ring 5, en opgradering af Ring 4, en havnetunnel og Frederikssundsmotorvejen. Men også Østjylland burde ud fra en trængselsbetragtning have noget mere, siger han.

Vigtigt med pipeline
Tallene skal dog læses med en vist forbehold, fordi Ringstedbanen med sin pris på 11 mia. kroner udgør en meget stor del af de i alt knap 24 mia. kroner, som Region Sjælland tegner sig for, forklarer Henrik Friis. Han understreger, at der også er andre afgørende faktorer, når man planlægger i frastruktur.

- Det handler ikke altid kun om trængsel, men også om udvikling af områder. Nogle steder i Jylland har man eksempelvis skabt større erhvervsområder ved at anlægge bedre infrastruktur. Og så bliver det op til politikerne, siger han.

Stærke borgmestre

Ønsket fra Dansk Byggeri er, at man laver en samlet plan for de næste mange års infrastrukturprojekter.

- For anlægsentreprenørerne er det vigtige, at man har en pipeline med projekter, som er jævnt fordelt. det er derfor vi efterlyser en samlet plan frem mod 2030. Det gør det lettere, at investere i maskiner og planlægge antallet af folk. Det har man i Norge og Sverige. Det gør, at anlægsentreprenørerne kan drive en mere effektiv forretning og det giver lavere priser for bygherren. Der har vi i Danmark haft mere stop-and-go, siger han.

Venstre-medlem af Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg Hans Andersen mener tallene tydeliggør at Hovedstaden og Nordsjælland er blevet forsømt i de statslige infrastrukturinvesteringer.

- Vi har her fået et opdateret grundlag, som kan bruges når vi efter et valg tager fat på den kommende debat om en ny trafikaftale. Når man ser på tallene, så er tiden kommet til at prioritere Nordsjælland, hvor vi bør vedtage både Hillerødmotorvejen og Frederikssundsmotorvejen, siger han.

Hans Andersen mener desuden, at tallene viser, at der gennem tiden har været nogle borgmestre og jyske Folketingspolitikere, der har været bedre til at sikre sig penge til deres infrastrukturprojekter.

Forsømte nordjyder
- Der kunne vi godt lære noget i Nordsjælland. Det stærkeste argument er trængslen og den er der alt for meget af i Hovedstaden og i Nordsjælland, siger han.

Transportordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Prehn, er enig i, at man ikke alle steder i landet har været lige gode til at sikre statslige infrastrukturinvesteringer i regionen.

- Men der har også været nogle steder, hvor det har været nødvendigt at afsætte penge til bedre infrastruktur. Det gælder for eksempel ved E45, Silkeborgmotorvejen, Holstebromotorvejen og Letbanen i Aarhus, siger han.

Den Aalborg-valgte politiker mener desuden, at Nordjylland med sine blot 4 pct. af de statslige anlægsinvesteringer i høj grad er blevet forsømt.

- Omkring 10 pct. af befolkningen bor i Nordjylland, så på den måde er der ikke en sammenhæng. Man kan ikke hvert enkelt år give lige store dele til de enkelte regioner, men over en 10-årig periode har Nordjylland fået for lidt penge. Lige nu står den 3. Limfjordsforbindelse og blinker som det vigtigste projekt her og nu, siger han.

Læs mere: Jernbanen løber med statens penge

Hold dig opdateret med Transportmagasinet
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online


Send til en kollega

0.206