Onsdag er knald eller fald for chaufførerne på Europas veje
Nye EU-regler for vognmænd vil være en katastrofe for klimaet, råber de i Østeuropa. Sludder, svarer EU-landene i vest, tværtimod.
Sikkert er det, at planerne i EU's vejpakke, som efter års forhandlinger og forsøg på obstruktion onsdag, kan blive til virkelighed, når EU-Parlamentet stemmer om de tre hovedelementer i dag. Resultatet ventes torsdag.
Målet er effektivt at gøre op med postkasseselskaber, lønpres og dårlige arbejdsforhold i transportsektoren via en lang række konkrete krav. Desuden skal pakken sikre princippet "samme løn for samme opgave på samme sted" (se faktaboks nederst på siden).
- Der bliver kæmpet til det sidste. Der er stærke kræfter, der ønsker, at den nuværende situation med ræs mod bunden skal fortsætte, siger Nikolaj Villumsen (EL), som har været medforhandler på en del af pakken.
Der er stillet nogle ændringsforslag. Formålet med disse er fra modstandernes side at bremse gennemførelsen. I Østeuropa frygter de at miste arbejdspladser i en branche, som er afgørende for landenes økonomier.
- Hvis bare et ændringsforslag bliver stemt igennem, så falder vejpakken. Så skal man starte forfra. Det vil være helt vildt tragisk, siger parlamentariker Marianne Vind (S).
Et hovedargument, der er blevet brugt, er, at krav om, at lastbiler skal vende tilbage til deres registreringsland hver ottende uge, vil medføre lange ture med tomme lastbiler. Og mere unødvendig udledning af CO2.
Intet er sikkert, før sidste stemme er sat
Det har EU-Kommissionen sat gang i en undersøgelse af. Det vil nemlig være i konflikt med selve kernen i formand Ursula von der Leyens program: Europa skal være klimaneutralt i 2050.
- Så intet er sikkert, før den sidste stemme er sat. De bruger EU-Kommissionens argument i et forsøg på at stikke en kæp i hjulet, siger Villumsen.
Gruppeformand for transport i Fagforbundet 3F, Jan Villadsen, mener, at det tværtimod bliver omvendt. Pakken hjælper ikke kun chaufførerne - men også klimaet.
- Alle dem, der kører herover bare for at køre herovre, skal transporteres frem og tilbage, da de skal hjem engang imellem. I stedet vil man nu registrere firmaet der, hvor man egentlig har bilerne, siger han.
Der er set flere eksempler på virksomheder, der på forskellige vis har udtænkt måder at operere på danske veje med lavtlønnede chauffører.
Politiet har i over et år undersøgt transportfirmaet Kurt Beier for menneskehandel efter en gennemgang fra Center for Menneskehandel under Socialstyrelsen.
Filippinske chauffører var ifølge centret ansat på meget ringe løn- og arbejdsvilkår. EU-pakken vil gøre op med dette.
- Det er klart, at det bliver lettere for danske chauffører at kunne klare sig i den lønkonkurrence. Det hersker der ingen tvivl om, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).
Det stærke ved vejpakken er ifølge ministeren, at den kommer "360 grader rundt". Den lovgiver både om arbejds- og lønforhold, om køretøjerne og om virksomhederne.
Skiftende danske regeringer har kæmpet for vejpakken, og transportministeren er meget tilfreds med det resultat, der tegner sig, efter at pakken tidligere i år fik flertal i EU-Parlamentets transportudvalg.
Danmark har været med til at danne og været vært for møder i vejalliancen med ligesindede EU-lande i Bruxelles i flere år.
- Det er en af de største europæiske sejre, hvor vi kan sætte et ægte dansk oprindelsesmærke på sagen, siger Engelbrecht.
| Vejpakkens hovedtræk Onsdag stemmer Europa-Parlamentet om EU's vejpakke. Hvis den går igennem, vil det medføre betydelige ændringer for transportsektoren. Her er en gennemgang af den omfattende pakkes hovedtræk: Grundprincippet for chaufførernes løn skal være "samme løn for samme arbejde på samme sted". Vognmandsfirmaer skal have en driftscentral med parkeringspladser til deres lastbiler, og de skal vende tilbage til denne mindst hver ottende uge. Chaufførens ture skal tilrettelægges, så vedkommende kan komme hjem hver fjerde uge. Cabotage, som er indenrigstransport af gods i et andet land end det, hvor køretøjet er registreret, begrænses til tre kørsler på syv dage. For at forhindre "systematisk cabotage" indføres en "nedkølingsperiode" på fire dage, hvor køretøjet skal have været ude af landet for igen at måtte køre disse indenrigsture væk fra hjemlandet. Køretøjerne skal, som et værn mod postkasseselskaber, have en betydelig del af deres ture i det land, hvor de er registreret. Mindre og lettere transportvogne skal også udstyres med takografer, der registrerer køre- og hviletid. Disse mere intelligente takografer skal også registrere, i hvilke lande køretøjet befinder sig, så politiet kan se, om regler for cabotage er overholdt. Opgradering til nye takografer skal ske senest fra 1. januar 2025. Den ugentlige hvileperiode må ikke være i lastbilens kabine. Virksomheden skal betale for overnatning. Dele af vejpakken træder i kraft allerede efter 20 dage, mens andre dele først vil være gældende fra 2025. Kilde: EU-Kommissionen og EU-Parlamentet |
/Ritzau/
