23948sdkhjf

Ren Georg Gearløs: Nye lastbildæk laves af aske fra brændte risskaller

Plantebaseret olie, olie fra udtjente dæk og aske fra brændte risskaller  er nogle af de materialer, som indgår i et nyt lastbildæk fra producenten Goodyear.

Dækket, som endnu ikke er kommet i handelen, blev præsenteret på IAA-messen i sidste uge, og vidner om den bæredygtige omstilling, som dækbranchen er på vej ind i.

Ifølge dækproducenten vil det nye dæk blive fremstillet af 63 procent bæredygtige materialer. Det indeholder 15 udvalgte ingredienser fordelt på 20 dækkomponenter – og på trods af et omfattende bæredygtigt islæt vil dækket kunne klare mærkningen "A" i brændstofeffektivitet. Det betyder, at det kan tilbyde samme brændstofbesparelser som de mest effektive Goodyear-lastbildæk på markedet i øjeblikket.

Carbon black

Dæk indeholder traditionelt carbon black, der gør dækket stærkere og forlænger dets levetid. Normalt er dette produkt blevet skabt ved forbrænding af forskellige typer råolie eller kultjærebaserede produkter.

Demonstrationsdækket fra Goodyear indeholder fire forskellige typer carbon black, som er fremstillet af plantebaseret olie, pyrolyseolie fra udtjente dæk, opsamling og omdannelse af kuldioxid samt en lav-karbon metan-pyrolyseproces.

- Nogle af de råoliebaserede olier i dette demonstrationsdæk er blevet erstattet med rapsolie, som er en bio-baseret ressource, der hjælper med at holde dækkets gummiblanding smidig under skiftende temperaturer, forklarede Goodyears vicepresident Grégory Boucharlat på IAA-messen.

- Det er helt i tråd med vores mål om fuldstændigt at erstatte råoliebaserede olier i vores dæksortiment inden 2040.

Vejgreb

Det samme med materielet silika, som er en ingrediens, der ofte bruges i dæk til at forbedre vejgrebet og reducere brændstofforbruget.

Goodyear-dækket indeholder en særlig slags silika fremstillet af aske af ris-skaller, altså et biprodukt fra behandlingen af ris, som ellers ofte kasseres som affald.

- Vi kan fremstille silika af høj kvalitet af denne overskudsaske, sagde Grégory Bouchariat.

Plastflasker

Polyester fra plastflasker og andet plastaffald genanvendes ved at omdanne polyesteren til dens grundkemikalier og gendanne disse til teknisk rent polyester. Det er velegnet til dæktråd og giver mulighed for en bedre regummiering.

Ny teknologi

Goodyear vil også gøre fremtidens dæk mere ”intelligent” ved at overvåge dækkets tilstand elektronisk under brug, blandt dæktryk og andre dækegenskaber. Det vil kunne at reducere spild og forbedre effektiviteten af dækket. Man vil kunne afgøre om og hvornår et dæk skal udskiftes.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078